Books / fiction for children / billedordbøger

Min første billedordbog


Description


Billedbog. Hverdagsting og hverdagsbegreber som voksen og barn kan tale om i fællesskab.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Sep. 2014

By

By

Marianne Agger

d. 23. Sep. 2014

Skøn første billedordbog for børn fra omkring 2-4 år. Dog vil ældre børn også få noget ud af den, da den rummer flere lag. Super fin for- og bagside med et lækkert layout.

Franske Cordier har illustreret Badreddines Min verden i farver fra 2014, mens Thiéry debuterer på det danske marked. Min første billedbog er en helt igennem dejlig bog. Den er fyldt med søde tegninger, der fortæller små historier. Man følger en familie bestående af en mor, en far og tre børn. Den følger børnene en dag, fra de står op, til de går i seng. Den gengiver ganske fint, hvordan hverdagen ser ud for børn i deres alder. I små etaper kommer den igennem rutiner som morgenmad, iklædning af tøj, legetid, på tur, i naturen, aftensmad og så i seng igen. Derudover er der bl.a. også et afsnit om de forskellige årstider. Der er kun en forklarende tekst, der sætter ord på de ting, der vises på tegningerne. Men der er rig mulighed for at snakke om, hvad der sker på siderne og selv opdigte små historier. Nogle af opslagene viser et forløb. Fx hvor drengen og faren bager en kage i køkkenet. Der ser man, at de laver dejen, kagen er i ovnen og kommer ud igen. Tegningerne er fulde af charme, og der udtrykkes meget liv og aktivitet på de 176 sider.

Der findes mange billedordbøger af forskellig slags med diverse emner som fx Heyworths Min første billedordbog. Cordiers bog ligger klart i den gode ende af billedordbøgerne for de mindste.

Virkelig fin bog, der kan nydes og studeres igen og igen.