Sød billedbog med findeopgaver og gode muligheder for at tale om farver, tal og former. For 2-4-årige.
Det overordnede tema er "udenfor". Hvert opslag har en overskrift fx på cykeltur, i tivoli, i byen, på stranden og på legepladsen. Læseren stilles forskellige spørgsmål fx hvilken blomst er højest, find en rød bus eller hvem er ked af det. Bogen har kraftige papsider og enkelte sider har et kighul om til næste opslag. Illustrationerne er i farver. Forfatteren har også udgivet Min første findebog derhjemme.
Skøn findebog med flotte billeder i dejlige, klare, stærke farver. Bogen lægger op til god snak mellem læser og barn, og den kan fint bruges over længere tid, og i takt med at barnets får udvidet sit sprog. Både findeopgaverne og udformningen af spørgsmålene er meget varierede og spænder fra "tæl ællingerne" til "hvilken svane skiller sig ud".
Min store findebog med dyrMin første findebog derhjemme er også en findebog med god bredde i findeopgaverne til de yngste Min første findebog derhjemmeMin store findebog med dyr er også en findebog med god bredde i findeopgaverne til de yngste .