Books / nonfiction for children

Min hest har næsen forrest! : rid rigtigt og få en sund hest


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Sep. 2010

By

By

Lars Larsen

d. 27. Sep. 2010

Efter Det ømme punkt om korrekt ridning og respektfuld uddannelse af hesten, kommer nu forfatterens bog om samme emne, målrettet børn og unge, men også egnet til voksne.

Forfatteren er praktiserende hestedyrlæge og i et forord om bogens formål og 6 fyldige kapitler beskriver han samværet og samarbejdet med hesten. Kapitlerne handler om korrekt ridning, opstaldning af hesten, anatomi og kropsbygning samt uddannelse af unghesten. Alt bliver grundigt beskrevet og der er uddrag af tyske militærrideforskrifter og Det tyske Rideforbunds etiske grundprincipper med henvisning til de tilsvarende danske regler på www.rideforbund.dk. Fotos, tegninger og faktabokse supplerer og uddyber teksten og hvert kapitel bliver afsluttet med et punktopstillet resumé. Forfatteren optræder som hestenes talerør og han gør meget ud af at beskrive fejl og dårlig adfærd, der som oftest ikke skyldes dårlig vilje, men uvidenhed. Bogen afsluttes med forlæggerens efterord, 3 - ikke så biblioteksegnede - sider til læserens egne notater, 3 tjeklister til evaluering af hest, stald og rideinstruktør.

Det er ikke en begynderbog, men egnet for dem, der har læst Lær at ride med Tina Lund, 2007/25 og Politikens store ridebog, senest 2006/34.

En grundig bog om at behandle og uddanne ridehesten med respekt. Fokus på fejl og dårlig adfærd.