Books / fiction for children / roman

Min hvide elg


Description


15-årige Maria er vildt forelsket i Pelle. Men kærligheden får svære vilkår, da hun og hendes veninder engagerer sig i kampen for at hindre en massakre på elgene i skoven. Det kan Pelle slet ikke forstå.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 12. July 1999

By

By

Britta Liboriussen

d. 12. July 1999

Udgivelse i Gyldendals Grå Serie for unge (piger) fra ca. 13 år. Maria på 15 år bor langt ude i de store skove i Dalarne. Hun går i skole i den nærmeste by. Pelle fra Malmø går på samme skole. Han er alle pigers drøm. En dag sker underet: Pelle ringer til Maria. Maria bliver vildt forelsket. Imidlertid sker der mystiske ting i skoven. En dag finder Maria og hendes veninde otte-ni døde elge. Elgene er blevet skudt ulovligt, og pigerne beslutter sig for at opklare mysteriet og forhindre en ny massakre på elgene. Pelle forstår slet ikke Marias engagement i elgene, og det spirende kærlighedsforhold går i opløsning, næsten før det er begyndt. Bogen er velskrevet, men det er, som om forfatteren har lidt svært ved at beslutte sig for, om det skal være en kærlighedshistorie, som bogens første halvdel lægger op til, eller en historie om en flok kvikke piger, der på egen hånd opklarer en grim sag om ulovlig nedskydning af flotte elge i de svenske skove. Det vil dog næppe genere de piger, der er bogens målgruppe. Både kærlighedshistorien og historien om elgene vil gå rent ind. Bogen udkommer i seriens sædvanlige udstyr og med en fængende bagsidetekst. Den vil blive efterspurgt som de øvrige bind i den populære serie.


The libraries' assessment

d. 12. July 1999

By

By

Lis Mikkelsen (skole)

d. 12. July 1999

Den hvide elg spiller en stor rolle for Maria der er 15-16 år og som bor i Sverige ude i skoven. Elgen symboliserer Marias drømme og hendes natursyn: Man skal behandle alt levende ordentligt. Maria betragter henrykt den hvide elg når hun møder den på sine ensomme ture i skoven. Da elgen sammen med mange andre brutalt skydes ned af hensynsløse jægere, der blot søger et jagttrofæ, må Maria reagere. Bogens ene handlingsspor er Marias elementært spændende – næsten krimiagtige – opgør med naturudbytterne. Det andet spor er hendes totale forelskelse i Pelle der kommer fra byen til det lille samfund og som socialt føler sig hævet over de lokale. De to handlingsspor mødes da Maria erkender, at respekt er en forudsætning for et godt liv. Hun oplever at forelskelsen for en tid sætter hende ude af stand til at reagere rationelt. Hun er lige ved at give sig følelserne i vold, men bremser da konsekvenserne går op for hende. Pelle søger ikke en ligestillet, men en undergiven, og de betingelser vil Maria ikke acceptere. Skønt personerne er sort/hvide, er det en spændende, medrivende bog fra Gyldendals grå serie. Den vil være et godt bud til frilæsning fra 6. kl.