Min indre casanova

Denne hæsblæsende og humoristiske ungdomsroman indeholder alle pubertetens fortrædeligheder i forbindelse med kærlighed, generthed, venskab, sex og ikke mindst forholdet til voksne. Den 15-årige Valdemar fra Ålborg er meget sympatisk og genert, men kæmper samtidig mod en sexfikseret afdød onkel, hvis ånd har besat hans krop og i visse situationer overtager Valdemars ord og tanker. De mange pudsige situationer ender med, at han ved vennen Flumses hjælp får ånden fordrevet til en sort hanhund, som så får sine behov dækket – og Valdemar er klar til en "normal" pubertetstilværelse. Slutningen er måske lidt letkøbt. I et kvikt, dialogrigt sprog, der er let tilgængeligt, opstår komiske situationer, der kan minde lidt om Dennis Jürgensens komik fra bl.a. Er du blød mand (1997) og Thorstein Thomsens bog om Gomez. Bente Bechs oliemalede forside rammer fint indholdet i historien og den åbne, læsevenlige sats er med til at gøre bogen anvendelig til fornøjelig op- og uforpligtende selvlæsning fra 6. klasse.

Read the full assessment

Efter er række højtlæsningsbøger for mindre børn har Glenn Ringtved nu skrevet en underholdende ungdomsroman. Hovedpersonen, Valdemar på 151/2 år, fortæller historien i en meget humoristisk stil og et godt og varieret sprog præget af tidens udtryk. Trods det ind imellem også ret avancerede ordvalg er bogen forholdsvis letlæst og velegnet til især drenge fra 12 år. Hverken rent fysisk eller indholdsmæssigt er romanen en sværvægter, men persontegningen er udmærket, og de mange tidstypiske detaljer vil more målgruppen. Valdemar har siden sin fødsel været besat af en meget gammel, vandrende ånd der er den jomfruelige Valdemars diametrale modsætning. Det har tit givet ham problemer i kontakten med det modsatte køn, men det går for alvor galt da han kommer i puberteten, og ånden synes den har ventet længe nok på at komme i lag med "tøsebørnene". Det kommer til et par meget pinlige episoder da Valdemar endelig er kommet i kontakt med den guddommelige Sanne, og så er det forhold slut inden det rigtigt er begyndt. Til sidst finder Valdemars ellers ret mistroiske ven frem til en klog kone der får ånden til at gå over i en hund, og endelig er Valdemar fri. Forsidetegningen udtrykker fint romanens tema.

Read the full assessment