Books / nonfiction for children / ordbøger

Min lille ordbog


Description


Pegebog inddelt i kapitler med temaerne: Her er jeg, hjemme, i haven, i naturen, på bondegården, hos dyrene, i skole, i zoologisk have, til fest, i vandet. Hvert kapitel indledes med en lille tekst.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. May 2011

By

By

Merete Flensted Laustsen

d. 18. May 2011

Denne lille billedordbog er til de små mellem 1-3 år og hører til i krybben med pegebøger.

Den belgiske forfatter/illustrator er kendt fra en del bøger til de mindste bl.a. hele serien om Anna. Denne lille farvestrålende ordbog er i hendes kendte streg med naive, glade runde figurer, der er omkranset af en tyk sort konturstreg. Farverne er fuldfede og hele regnbuen er brugt. Selve ordbogen er opbygget i kapitler med hvert sit tema efterfulgt af et dobbelt opslag, hvor enkelte ord er er udvalgt til at dække temaet i kapitlet. Der er et barn som gennemgående figur og i de forskellige situationer ses også en lillebror og lillesøster. Generelt er billederne ting og sager fra børns hverdag. Emnerne er bl.a "Hjemme", "Hos dyrene", "Til fest", "I haven" osv. Der er meget at gå på opdagelse i og snakke med en voksen om. Selve teksten er enkel på mellem 4 og 5 linjer og meget korte sætninger. Der er genkendelighed i tekst og billeder, og bogen kan bruges til ordtræning.

Ordbøger til pegebogs-segmentet findes der en del af. Den som kom nærmest p.t. er Min allerførste røde ordbog fra 2009. Ellers kan nævnes ordbøger med Peter Pedal, Rasmus Klump og Richard Scarry.

En fin lille fornyelse i pegebogskrybben til samtale og ordtræning. Både hjemme og i daginstitutionen.



Information and editions