Books / fiction for children / roman

Min mor og jeg


Description


Forholdet mellem mor og barn set fra barnehøjde og en tillidserklæring til mor. Mor er sjov og hun er sød. Lige meget hvor travlt hun har, har hun tid til at hjælpe.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. June 2008

By

By

Ulla Møller

d. 9. June 2008

Til børn i 3-4-årsalderen, hvor bøgerne kan danne udgangspunkt for en snak om barnets egne forældre og bedsteforældre og om hvordan de er sammen med barnet.

Fire billedbøger for de yngste fra det engelske forlag Helen Exley Giftbooks. Forlagets speciale er udgivelser der hylder personer i familie- og vennekreds. Jane Massey der er udannet grafisk designer og har illustrereret flere billedbøger har malet bogens lyse, lidt anonyme akvareller af hovedpersonen og hans familie. En lille dreng, tegnet så også piger kan identificere sig med ham, fortæller hvordan han oplever henholdsvis far, mor, bedstefar og bedstemor og sit forhold til dem. Teksten udstråler tryghed og varme i de nære familierelationer. Kønsrollerne er vendt rundt, mor og bedstemor er beskrevet mere udadvendte end far og bedstefar. Bedsteforældrene er aktive og ungdommelige og arbejder stadig, alligevel har de tid til deres barnebarn. Altsammen meget sympatisk, men der er ikke megen handling i bøgerne der ender som en tom opremsning af personernes gode egenskaber og store kærlighed til barnet.

Om forholdet mellem børn og forældre og bedsteforældre, er der i de sidste par år udkommet titler som Amant Min søde familie og Slegers bøger om Nanna og Noa og deres bedsteforældre. Titler der har langt mere karakter, specielt i kraft af de farveglade illustrationer Den trygge stemning minder om Glioris bøger.

Fire traditionelle billedbøger som vil appellere til nogle familier men som ikke tilføjer genren noget nyt.



Information and editions