»Min morfar er sørøver« - denne hyggelige bog om morfar der tager sit barnebarn med på sørøvertogt, mens mormor sover middagssøvn - udkom første gang i 1966. Nu foreligger en fornyet udgave i format A4. Historien er den sammen, men illustrationen, der i 66-udgaven kun var sort/hvid, er nu restattet eller udskiftet med en række store farverige tegninger forsynet med et væld af detaljer, som fikst og elegant supplerer teksten. Bogen, der formodentlig er velkendt af de fleste, behøver ikke megen reklame. Det er en bog, der altid har været flittigt udlånt og er vel mange steder læst i laser. Derfor er det en lykkelig begivenhed, at den nu genudkommer, således at der er en oplagt chance for udskiftninger. Men selv om dette ikke skulle være nødvendigt, så anskaf alligevel den nye udgave - den er en perle i genren - egnet for både store og små.