Books / fiction for children

Min storebror og jeg går ud


Description


Billedbog. En rejse ud af byen langs floden til skoven og videre ud i verden. Det er godt at have sin storebror med, når man skal på eventyr.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 19. Oct. 2010

By

By

Morten Halskov Jensen

d. 19. Oct. 2010

En billedbog for børn på 4-7 år, der kan lide at læse om en spændende og eventyrlig rejse. Velegnet til oplæsning og dialog, men den kræver noget af oplæseren og må derfor også gerne få et par formidlende ord med på vejen.

En billedbog om en rejse ud i verden og ind i eventyret. En navnløs lillebror går med sin storebror ud i verden. De følger floden ud af byen til de kommer til en grøn eng og videre ind i en mørk og uhyggelig skov. Her finder de en robåd og sejler ud på det åbne hav. Til sidst kommer brødrene til et mærkeligt land beboet af store gule ænder. Surrealistisk og meget original billedbog, der sikkert vil dele vandene og lånerne. Visuelt er der tale om et frisk pust med flere pudsige referencer og detaljer, fx kykloperne i gadebilledet og floraen i underskoven. Hvert opslag er en helsides illustration på højre side i kontrast til en "tom" hvid venstre side kun med lidt tekst og dekoration. Rasmus Bregnhøi er kendt og skattet i børnebiblioteket for sine originale illustrationer, men her står han også for tekst og historie.

Et par af mine favoritter blandt Rasmus Bregnhøis illustrerede bøger er Snabels herbarium og Da bedstefar var postbud.

En flot illustreret billedbog om en rejse ud i verden og ind i eventyret. Illustrators debut som billedbogsforfatter.


Jyllands-posten

d. 6. Nov. 2010

By

By

Karen Lise Søndergaard Brandt

d. 6. Nov. 2010


Berlingske tidende

d. 29. Oct. 2010

By

By

Kari Sønsthagen

d. 29. Oct. 2010