Books / fiction for children / roman

Min vidunderlige veninde

Del af Romano

Description


Den 16-årige Kristina får sig en dejlig veninde i Lilian, men hun fortæller også om, hvor svært det kan være at have en veninde, der er meget smukkere end én selv.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 23. Mar. 2000

By

By

Helle Winther Olsen

d. 23. Mar. 2000

Den svenske forfatter introduceres på dansk med denne rigtige veninde-roman for unge. Den foregår i begyndelsen af 60'erne og handler om de ca. 16-årige gymnasiepiger Kristina og Lillian; lille mørke Kristina med den smukke sangstemme får en herlig veninde i den nye pige der flytter ind på vejen. Lillian er smuk som en svane, sjov og fuld af ideer, og synger gerne og meget selv om hun ikke har en tone i livet. De to har det pragtfuldt sammen, når bare der ikke er fyre i lokalet, for så er det nemlig som om Kristina reduceres til luft. Men med et udseende som Lillians sværmer de nærmest om hende, og Kristina får en rolle som den hvis skulder de dumpede fyre græder ud ved. Nej, det er ikke altid let at have en vidunderlig/rædselsfuld veninde, der på sin hensynsløse facon invaderer alle ens rum – både de åbne og de lukkede. Bogen er en bittersød og genkendelig beskrivelse af et venindeforhold; selv om den foregår for så mange år siden og rummer megen tidskolorit omkring musik- og filmstjerner (Harry Belafonte og Quincy Jones er toppen), tror jeg ikke de unge piger vil opleve den alt for historisk. Den kan som de fleste andre bøger i Romano-serien læses af modne unge fra ca. 14 år i såvel børne- som voksenafdelingen.


The libraries' assessment

d. 23. Mar. 2000

By

By

Vibeke Axelsen (skole)

d. 23. Mar. 2000

Roman for folkeskolens ældste klasser. Temaerne er de til alle tider aktuelle: pubertet, forelskelse, kammeratskab, skoleliv etc. Vi er i Helsingborg i begyndelsen af 60'erne. Kristina på 16 fortæller om et år af sin gymnasietid. Hun har en kæreste, som er sendt et år til Tyskland, og brevene til ham afspejler én side af hendes tanker og liv, nemlig forelskelsen i og trofastheden overfor ham og ikke mindst musikkens betydning for dem begge. En anden side udspiller sig sammen med veninden Lilian, som er yderst forskellig fra Kristina. En tredje side fortæller hun om gennem beskrivelser af gymnasiemiljøet. Kristina er en musikalsk pige, som stort set klarer sig godt alle steder. Alligevel har hun komplekser, og de kommer specielt til udtryk, når hun er sammen med Lilian. Lilian kan nemlig "det med drenge", og det betyder jo virkelig noget i den alder. De voksne optræder kun yderst sparsomt, nærmest som kulisser, og dette bekræfter kun den løsrivelsesproces, som finder sted i den alder. Alt i alt en god ungdomsroman, som jeg tror specielt pigerne vil anbefale til hinanden.


Information

d. 17. June 2000

By

By

Merete Møller Olesen

d. 17. June 2000