Alternativ til slankekure som middel til at holde en naturlig vægt og nyde maden mere. Bogen henvender sig til "psykologisk sultne" og stressede overspisere, og alle andre, som gerne vil have et mere nydelsesfuldt forhold til mad.
Brændgaard er cand.scient. i human ernæring og Damborg er klinisk psykolog, psykoterapeut og meditationslærer. De uddanner sammen instruktører i mindful spisning, og har indført begrebet "mindful eating" i Danmark. Her lægger de deres koncept frem, som de annoncerer som "kuren mod slankekure". Det handler her om, hvordan man spiser, ikke hvad, som vejen frem til vægtbalance og nydelse ved spisning. Fokus er bevidst meditativt nærvær ved spisning, som fremmer følingen med mavesult og sansesult, og dermed reducerer overspisning, om grunden er er stress eller psykologiske problemer. Forklaringerne er letforståelige, og alle kan være med på de enkle meditationer og øvelser, som fremmer nærvær og nydelsesfuld spisning.
Lise Baltzers Spis med mindfulness : den direkte vej til naturlig vægt, 2012, handler, som denne, om bevidst nærvær ved spisning mhp. at opnå en naturlig kropsvægt. Klassikeren Lev med livets katastrofer : sådan bruger du din krops og dit sinds visdom til at håndtere stress, smerte og sygdom, 2012, giver en udførlig gennemgang af mindfulness begrebet.
God, lettilgængelig bog om en hidtil overset faktor for vægtregulering - spisning med bevidst nærvær. Sideeffekten af mindful spisning er nydelsesfuld spisning.