Books / nonfiction / vejledninger

Mindfulness i din hverdag : vejen til bevidst nærvær


Description


Hvordan vi kan lære at se vor hverdag på en ny måde, tænke efter og træffe kloge valg, når vi er bevidst nærværende. Med øvelser og praktisk vejledning.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Apr. 2009

By

By

Anne-Meta Lind Brunsborg

d. 3. Apr. 2009

Bogen henvender sig til de mange, der ønsker at bekæmpe stresssymptomer.

O.S., der er svensk læge og specialist i almenmedicin, har i en årrække beskæftiget sig med mindfulness. Bogens undertitel kalder det nærvær. Der er tale om former for koncentration, der kan anvendes i stressbekæmpelse. Bogens første del beskæftiger sig med vor tids samfund, der med sine stadige forandringer og krav om kommunikation, skaber uro og splitter opmærksomheden hos mange mennesker. Her påviser O.S. ud fra sin medicinske baggrund, hvordan mindfulness og meditation kan hele og forandre hjernen. Han gennemgår, hvordan åndedrættet ved sin konstante rytme er en vigtig faktor i tanken om mindfulness, da åndedrættet indeholder elementer, der er basale for meditation. I teksten når han videre til gennemgangen af selve meditationen og de faktorer, det er vigtigt at gå ind i meditationen med. I bogens anden del gennemgås øvelserne. Det er dels øvelser, der skal afhjælpe omstændigheder, der stresser i hverdagen som fx computeren, e-mails, telefonen, samtaler, at stå i kø, søvnbesvær etc. Der er også gennemgang af selve meditationen og forholdene omkring den. Den tilhørende cd er vigtig i gennemgangen af åndedraget og meditationen. Sproget, der er uden fagudtryk, gør bogen let at læse.

Der er i de seneste år kommet en række bøger om mindfulness. Denne er udelukkende baseret på medicinske iagttagelser og er dermed renset for religiøse aspekter.

En redelig og jordnær bog for den almindelige bruger.