Jørgen Stegelmann, mangeårig filmanmelder på Berlingske Tidende, øser i korte essays ud af sine minder om de københavnske biografteatre, hvor han har tilbragt så megen tid. Det er 50'ernesbiografer, før TV blev alle mands eje, før de små biografers tid. Det er blevet til en samling med løst og fast om biografteatrene, deres ejere, repertoiret, livet som cyklende anmelder medtre-fire premierer om dagen (altid mandage) og om, hvordan det var at leve i skyggen af førsteanmelderen Svend Kragh-Jacobsen. Han fortæller, som den filmelsker han er, med glæde, men også mednostalgiens vemod og små skarpe udfald mod nutidens biografer og anmeldere. Biograferne erindres i alfabetisk rækkefølge, og de illustreres med udklip af avisernes biografannoncer somkapiteloverskrifter. JS's filmglæde er smittende, og andre filmentusiaster vil nyde hans lidt skarpe pen. Da bogen også er et stykke lokalhistorie, må den også huskes til 46.3-læsere.