Bokssæt med fem farverige pegebøger om biler og køretøjer, ord, dyr, farver og tal. Målgruppen er børn fra 1-4 år.
De fem bøger har hvert sit emne med over 100 farvefotos indenfor emnerne biler og køretøjer, ord, tal, dyr samt farver, tal og former. I "Mine første 100 dyr" vises dyr fra hele verden, og i "Mine første 100 biler og køretøjer" ses biler, både, fly, tog og maskiner. I "Mine første 100 farver, tal, former" bruges hverdagsting til at illustrere farver, tal og former. "Mine første 100 ord" handler om at sætte ord på ting, man opgiver sig med. I "Mine første 100 tal" øves talforståelse og logik. Der er syv opslag i hver bog og en side bagerst med en opfordring til at finde bestemte ting. Bøgerne er inddelt i kategorier, og ved billederne benævnes de enkelte motiver. Boksen, bøgerne er i, har formatet 20x22 cm. Den har en velcrolukning foran og en plastic-hank i toppen. Bøgerne er ikke hardback.
Fem fine bøger med mange timers underholdning og læring indenfor relevante emner, der kommer vidt omkring. Layout, fotos, tekst og opgaver er i orden, og bøgerne vil falde i små børns smag.
Der findes mange lignende pegebøger om samme emner. Fx Carlsens serie "Løft flappen" med bl.a. Mine første 100 ord (Ved Holly Jackman og Natalie Boyd).