Mine mange minder

Leisners erindringsbog går traditionelt-kronologisk frem: vi følger ham fra barndommen i små kår med nødvendige småjobs over ungdomsårene som kursus-student og stud. jur. uden studerelyst, tilhan nærmest ved et tilfælde ender ved Statsradiofonien og senere ved TV, og beretningen om årene her fra 1945 til i dag danner naturligvis bogens hoveddel. Det bliver erindringer om oplevelser medde mange serier fra Weekend-Hytten til hjertebarnet HOPLA - de fleste minder er muntre, men også nogle mindre muntre har fået lov at komme med. Flettet tæt sammen med de egentlige erindringer erLeisners overvejelser om det at lave underholdning, hans »program«, der jo er det lette, det uforpligtende: »lethed kan være en kvalitet i sig selv. Man skal ikke kræve tyngde af en ballon«. Enigeller ikke enig - bogen overbeviser om, at Leisner respekterer sit publikum og med fynd og klem går ind for det han laver, og det har jo mildt sagt givet bonus! Forresten karakteriserer han sigselv somnaturromantiker, nostalgiker, idylliker - billedet hænger udmærket sammen. - Bogen er ikke noget mesterværk i genren, men mange navnlig ældre lånere vil givet kunne hygge sig med de korte,nemme kapitler. En anskaffelse til »småtingsafdelingen«. Ill. hovedsagelig med fotos fra karrieren.

Read the full assessment