Minitterne

Historien om Lille-Billy's oplevelser hos skovens lilleputfolk, minitterne og om, hvad han lærte hos dem om at se på verden med åbne og vågne øjne, henvender sig fortrinsvis til børn indenskolealderen. Det er en ret lang oplæsningshistorie, hvor interessen mere fastholdes af et sprudlende livligt sprog med sjove nyskabelser og af samspillet mellem tekst og illustration, endafhandlingen, der faktisk er lidt tynd og virker som genbrug. Billederne optager omkr. halvdelen af bogen. De er spændende og afvekslende og placeret, så de viser det fantastiske, teksten spillerop til på en overrumplende måde. De er lidt primitivt tegnede med tynde, tætte streger, men så flotte i farver og komposition, at de fastholder betragteren og formidler både vildt drama og stillehygge. Lille-Billy lister sig trods moderens advarsler om skrukkenskrækskriklere, plattengækkere og fremsusende, frådfnysende spysprudere ind i skoven, hvor han i toppen af et træ havner midt ililleputternes verden. På ryggenaf en svane lokker han lilleputsamfundets største trussel, den storædende knasegrynter i druknedøden og bliver som tak herfor bragt sikkert tilbage til sit hjem.Han bevarer siden sine natlige flyveture med svanen som sin helt egen hemmelighed.

Read the full assessment

Roald Dahl, berømt/berygtet for at lave historier med en anderledes morale, lever op til sit ry i denne posthumt udgivne billedbog. Lille-Billy må absolut ikke forlade haven og slet ikke gåind i den nærliggende skov, hvor græsselige uhyrer hersker, hvis man da skal tro hans mor. Men det mest forbudte er også det mest tillokkende, så Billy klatrer ud af vinduet og løber ind i skoven,hvor han ganske rigtigt bliver forfulgt af et ildsprudende uhyre, men han træffer også minitterne, bittesmå menneskelignende væsner, der bor inde i træerne. Hjulpet af dem og en svane bekæmperBilly uhyret og bliver venner for livet med minitterne. Forfatterens morale: Man skal se efter hemmelighederne på de mest usandsynlige steder, og man skal tro på dem, ellers finder man dem aldrig!Tegningerne er farvelagte pennetegninger med en tæt skravering, der på de bedste opslag kan minde om Sendak, uden at nå dennes evne til plastisk gengivelse; faktisk er figurerne lidt pap-agtigehist og her. Ejgil Søholmhar igen leveret en velturneret oversættelse. Læser man blot historien for den elementære spænding, som den også rummer, adskiller den sig ikke voldsomt fra dusinvis afandre barn-møder-fantasivæsenhistorier. Dahls fingeraftryk er betoningen af nødvendigheden af at overskride grænser. For de ældste billedbogslæsere.

Read the full assessment