Books / nonfiction for children / idebøger

Miniverdener : en byggebog


Description


Forslag og ideer til ti verdener i genbrugsmaterialer som børn og fingersnilde voksne i fællesskab kan fremstille.

Keywords



Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Sep. 2012

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 27. Sep. 2012

Hobbybog til inspiration for børn fra 9 år med kreative voksne indenfor rækkevidde. Bogen kan anvendes i SFO/klubben og er i høj grad velegnet til den kreative familie.

Bogen Miniverdener har et flot grafisk udtryk. Alle bogens produkter er vist med fotos. Den giver forslag og ideer til ti verdener/ miljøer, børn og fingersnilde voksne i fællesskab kan fremstille. Til de ti minimiljøer skal man bruge genbrugsmaterialer som paprør, æsker, perler og pailletter, filt- og stofrester og lignende, man finder i skufferne. Der er ideer til cirkus, teater, dukkehus, et værelse, ud i rummet, nisseland, et slot, sørøverskibe, købmandsbutik og en skovbund. Der er ved alle billeder af færdige produkter materialelister og trin-for-trin vejledninger til fremstilling. For børn kan typografien skæmme læsningen. Der er anvendt flere typografier, og der er ikke vist forskel på højden af store og små bogstaver.

Lav dit eget dukkehus af Claus Dalby giver mange lignende ideer, ligesom man kan finde lignende ideer i bøgerne Jeg vil være dukkefører og Jul i nisseland, 1999, hvis de stadig er på hylderne.

Bogen har et flot layout. Den henvender sig primært til kreative børn, der har fingersnilde voksne ved deres side. De skal hjælpe til med limpistolen, finere klip og værktøj. Bogen anbefales til børnebiblioteket og skolens læringscenter.