Melanie Klein er en jødisk-østrigsk psykoanalytiker, født i 1882.1 forbindelse med en depressiv tilstand kom hun i analyse hos to analytikere i kredsen omkring Freud, nemlig først SandorFerenczi og senere Karl Abraham. Hun fattede interesse for psykoanalysen, og udviklede en selvstændig teori omkring barnets tidlige udvikling, der tog afstand fra Freuds faseteori. Hun dannede sinegen skole, og blev en kendt børneanalytiker, specielt efter at hun havde bosat sig i England. Hendes synspunkter bragte hende i opposition til Freuds datter Anna Freud, og også til Freud selv.Bogen indeholder to store artikler, begge skrevet sent i forfatterens liv, nemlig i 1952 og 1957.1 den første, "Nogle teoretiske konklusioner om spædbarnets følelsesliv", gennemgås grundbegrebernei hendes teori, og i den anden, "Misundelse og taknemmelighed", redegør hun for sit syn på mekanismerne, der ligger til grund for disse følelser. Bogen er forsynet med en forklarende indledning afden svenskepsykoanalytiker Ludvig Igra, samt noter og bibliografi. På trods af den udmærkede introduktion er bogen ikke ganske let at læse, og henvender sig først og fremmest til læsere medkendskab til den psykoanalytiske terminologi og begrebsverden.