Bogen indgår i rækken af selvbiografiske tilbageblik, som omfatter Hjemme på tunet, 1977 om barndommen, Syvmesterkrøniken, 1981, der handler om 1918-19, Ung var jeg fordum, 1981, der foregår i1919-20. Mit græske år var 1920-21, der drilsk nok blev tilbragt på Island, fordi den unge digters ambitiøse planer om at rejse til Grækenland og lære oldgræsk blev brat forpurret af en arrigstyrmand, der hverken ville have ham eller hans specialsyede æselsadler med. Som i de andre bøger hører man om en masse mennesker og episoder, hvor nogle er ret uinteressante, mens andre skildresmed en ironi og en selvironi, der minder mig lidt om Herman Stillings. Bogen er mere munter og mindre privat end Hjemme på tunet, men anskaffelse må jo afhænge af, om man har de øvrige bind og kanudlåne dem. Der er to farve-træsnit af Seppo Mattinen, da det nu er en Brøndum-bog, og et navneregister på 6 sider, bl.a. over de flokke af islandske forfattere af yderst svingende kvalitet, somden unge Laxness mødteeller læste. Oversætteren Erik Sønderholm har en afslutning på 10 sider om de selvbiografiske perioder i Laxness' store forfatterskab, og den er meget nyttig. For- og bagsideer brun og trist, så bogen kan kun udlånes på forfatternavnet.