Books / fiction for children / rim

Mit sære hus : børnebog


Description


Oplev hverdagseventyret lige for næsen af dig selv i denne rimede fortælling om naboskab og sære personligheder for børn fra 4 til 7 år og deres højtlæsende voksne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Mar. 2023

By

By

Anders Christian Sivebæk

d. 3. Mar. 2023

Oplev hverdagseventyret lige for næsen af dig selv i denne rimede fortælling om naboskab og sære personligheder for børn fra 4 til 7 år og deres højtlæsende voksne.

Det hus, fortælleren bor i, er særligt, man kan finde eventyr bag alle hoveddøre. Underboen fra Norge spiller violin og danser folkedans med mor, på tredje sal bor Krudt-Katrine, som både bygger på et vækkeur og tidsmaskine. I husets kælder møder vi nogle spøgelser, som man ikke skal frygte, blot de får flødekarameller. Også på de andre etager møder vi originaler: På anden sal bor en rigmand med en guldbesat seng, og på femte møder vi en pirat med papegøje og hængekøje. På fjerde sal bor Alexander, hvis mor pludselig siger, at det er sengetid. Både forfatter og illustrator bor i København, og makkerparret har tidligere udgivet Din ABeC.

Bogen har nogle fine budskaber om at huske sin begejstring og sansen for hverdagsmagi. Eventyret venter lige bag overboens eller underboens dør. Tegnestilen er fantastisk flot og minder om grafiske romaner af den nyeste slags. Den rimede tekst er en fornøjelse at læse højt, og billederne er gode at gå på opdagelse i.

Digtene minder i stil og kvalitet om Halfdan Rasmussen, fx Halfdans digteHuset. Naja Marie Aidts Huset handler ligeledes om et hus med forskellige, sjove beboereDigtene minder i stil og kvalitet om Halfdan Rasmussen, fx Halfdans digte. Naja Marie Aidts handler ligeledes om et hus med forskellige, sjove beboere.