Mod

"Sig et ord lige meget hvilket som om det var det første ord i verden", instruerer Poul Borum, og ofte lever han selv op til kravet. Han evner at kombinere de kendte ord, så sproget fralokkes hemmeligheder. Det er hovedindtrykket. Pletvis kan man opleve, at strofe efter strofe opløser sig som flygtige vædsker, men for det meste lever hans kortdigte i kraft af det underliggende abstrakte mønsters lødighed. De samler sig naturligt i suiter, og næres af kilder i nabokunstarterne musik og grafik, eller barndommen, eller kærligheden. Poul Borum tilfører lyrikken en prisværdig friskhed og et livsmod, som vel at mærke ikke føles letkøbt.

Read the full assessment