Består af 10 prosadigte og 10 noveller. De 2 første noveller minder både i indhold og stil om den herlige barneskildring i Da. I de øvrige genfinder man stilen, men uhyggen breder sig f. eks. i »Vanen« om en ægtemands forgæves forsøg på at bryde ud af ægteskabet og i »Nostalgiske robotter« om et ungt ægtepars »tilstøvning«. Hårdest er »Hvorhen?« om en gammel dames reaktion på at blive anbragt på et plejehjem; den er så sviende uhyggelig i al sin sandhed, at novellesamlingen helst ikke skulle komme i nærheden af ligestillede på pleje- og alderdomshjem. Taget som helhed er bogen en oplagt anskaffelse.