Modernisme før og nu

Modernismen er død - modernismen leve, kunne man udbryde her i beg. af 80'erne, hvor en ny generation af storbypoeter "genoplever" modernistiske livserfaringer og formidler dem med mange afmodernismens æstetisk-tekniske greb. Hvad Brostrøm her altså meget relevant præsenterer er "visse sider af den modernistiske tradition (. . .) til betragtning i et blinklys af eksempler". De 6kapitler er centreret om et emne hver: skriftproblematikken, splittelsen, byoplevelsen, "følelsens struktur", "modernismens mismod" og endelig den unge digtergeneration, der med et par af deprøvede gamle drenge på holdet, som f.eks. Per Højholt, fører sig frem netop som generation og gruppe - og Brostrøms fremhævelse af modernistisk "genbrug" og nytænkning og -oplevelse her vil nokvære det væsentligst nye i bogen. Kapitlerne er alle bearbejdninger af foredrag og det fornemmes i formen, dels i det emnecentrerede og dels i en letløbende elegance hos en veloplagt Brostrøm, derher kan folde sig ud om sithjertebarn og ekspertområde. Bogen kan ses som en parallel til Den ny åbenhed, 1981, og den kan med en forventelig genopblussen af interessen for modernismen (og måskeprimært for lyrikken, bogens hovedemne) anskaffes som denne.

Read the full assessment