Books / nonfiction

Modernitet og selvidentitet : selvet og samfundet under sen-moderniteten


Description


Summary: Det moderne individ, som denne bog specielt fokuserer på, er i følge Giddens et refleksivt individ, der i udpræget grad forholder sig til sig selv og sine omgivelser. Et individ, der hele tiden erhverver ny viden, og som anvender denne nye viden, disse nye erfaringer som grundlag og udgangspunkt for sin fortsatte handlen.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 19. Jan. 1996

By

By

Søren Brunbech

d. 19. Jan. 1996

Anthony Giddens, der er engelsk professor i sociologi, regnes for at være en af nutidens førende samfundsfaglige tænkere. På samme måde som i Modernitetens konsekvenser (1994) og Intimitetens forandring (1994), beskriver han det moderne menneskes vilkår i en postmoderne tid, i denne bog med hovedvægt på begrebet selvidentifikation. Den post-traditionelle orden er karakteriseret ved en ekstrem dynamik og et bortfald af traditionelle normer og værdier. I et forvirrende virvar af muligheder og tilbud må selvet selv skabes refleksivt i en proces, der hele tiden skal forholde sig til strømmen af ny viden og informationer. Stikordsregistret er nyttigt, når man skal orientere sig i den noget vanskelige tekst, og der er også nogen hjælp at hente i en liste bagest med forklaringer på specielle ord fra Giddens begrebsverden. Den interesserede læser vil også kunne ty til Lars Bo Kaspersens Anthony Giddens: Introduktion til en samfundsteoretiker (1995). Bogen stiller som nævnt en del krav til læseren. Når der alligevel er så stor interesse for forfatterskabet, skyldes det, at Giddens, på en tankevækkende og original måde, beskriver nogle væsentlige forhold omkring det moderne menneskes situation.


Politica

Årg. 28, nr. 4 (1996)

By

By

Allan Madsen

Årg. 28, nr. 4 (1996)