I Bo Green Jensens fjerde digtsamling, antyder titlen at han bevæger sig på skyggesiden. Rent konkret viser det sig ved at han bogen igennem afprøver et utal af veje til en definition af, hvadder er galt i vores kriseramte verden. Det ses i bogen, når han i digt efter digt prøver åt tage sig selv mere alvorligt end tidligere, løber, ja, halser efter sine egne formuleringer, sit egetsprog, sine egne manerer og vender vrangen ud også på sig selv. Det er blevet til et digtert opus på 172 sider og selv om mange digte står som illustrerede ræb og fyldekalk er der meget tilbage,mange rasende gode digte præget af opfindsomhed og af den råstyrke, som han i sin tematik så vedholdende prøver at dementere. I bogen gennemlever han det sorte, døden i livet og kan slutte: Jeg erdig/Du er mig/Vi er vand/Vi er lys/Vi er mennesker/Og her. Enkelt, men gribende med bogens lidenskabelige virvar som baggrund. En god bog af en stadig bedre digter.