Games / computergames

Monster energy supercross


Description


Racerspil. Drej gashåndtaget i bund på din cross-maskine og kør efter at vinde trofæet i Monster Energy Supercross-racet eller byg din helt egen udfordrende bane.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 12. Feb. 2018

By

By

Finn Wraae Poulsen

d. 12. Feb. 2018

Drej gashåndtaget i bund på din cross-maskine og kør efter at vinde trofæet i Monster Energy Supercross-racet eller byg din helt egen udfordrende bane. Fra 10 år.

MES er det officielle spil fra det mest populære off-road race og det er udviklet af italienske Milestone, som har en del racerspil på CV'et. Spillet bygger på 2017-sæsonen af dette race og stiller alle de officielle kørere, cross-motorcykler og tracks til rådighed for brugeren. Derudover rummer MES muligheden for at skabe sit eget track helt fra bunden og dele det med vennerne og samtidig stemme på de bedste tracks. Til forskel fra Motocross, som primært er en udendørs-sport, afvikles Supercross hovedsagelig på indendørs baner på stadiums o.l. Det er mulighed for at skabe sin egen unikke kører og cross-motorcykel helt fra bunden, ud fra et stort udvalg af mærker og dele. Hovedvægten i spillet ligger som i de fleste racerspil på career-mode. Sprog: engelsk.

Spillet anvender den velafprøvede spilmotor Unreal Engine 4, som sikrer at spillet kører optimalt - derudover ser det også rigtig godt ud på den grafiske side. Et minus er den sparsomme tutorial, som bevirker, at man primært selv skal lære spillet via fx den lette attack-mode. Motorcyklerne kan indstilles fra det enkle til det mere udfordrende, således at også begyndere kan være med. PEGI: 3. Kan spilles fra 10 år.

Fra samme udvikler har vi MotoGP-serien, som befinder sig i en mere realistisk og svær boldgade.


The libraries' assessment

d. 12. Feb. 2018

By

By

Henrik Schou

d. 12. Feb. 2018

Italienske Milestone kan bare det der med motocross og motorcykler. Denne gang har de kastet sig over supercross, en endnu vildere og mere ekstrem version af motocross. For alle fra ca. 8 år.

Mens motocross køres i "naturligt" terræn, køres supercross på menneskeskabte baner, der ofte er i gigantiske sportsarenaer. Det betyder masser af intense flyvehop, mudrede sving, langsider med pukler og et gigantisk hujende publikum. Sporten er naturligvis amerikansk. I spillet kan du deltage i 2017-sæsonen, med de officielle teams, ryttere og baner eller du kan kaste dig over en række andre spilmuligheder, fra enkelte løb, til tidsudfordringer og multiplayer. Spillet indeholder en omfangsrig banedesigner.

Kontrollen, der gerne vil overstyre, tager lang tid at vænne sig til og da computeren er meget aggressiv, er spillet meget svært at gå til i starten, selv hvis man er veteran i genren. Grafikken er over middel, men den bliver, ligesom løbene, ret hurtig ensformig, da den primært består af varierende nuancer af jordbrun. Og spillet hakker lidt, når der sker meget på skærmen. Pegi 3. På engelsk.

Milestone har masser af erfaring med genren og har bl.a. stået bag de nye Ride 2MXGP3 - the official motocross videogame (Playstation 4) spil. Spillet minder dog mest om motocross spil som MXGP3 - the official motocross videogame (Playstation 4) (som Milestone sjovt nok også har udviklet)Milestone har masser af erfaring med genren og har bl.a. stået bag de nye Ride 2 (Playstation 4) spil. Spillet minder dog mest om motocross spil som (Playstation 4) (som Milestone sjovt nok også har udviklet).