Games / computergames

Monster High - 13 wishes


Description


Platformspil. Hjælp Frankie Stein og hendes ghoulfriends med at finde 13 stykker af et magisk spejl, der er gemt i en række verdener inden i en magisk lampe. Spil sammen med en anden spiller om at klare udfordringerne eller spil som din favoritfigur fra Monster High... Med animationer og videoklip.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 20. Nov. 2013

By

By

Henrik Schou

d. 20. Nov. 2013

Wii, Wii U. Monster High - 13 wishes er et 3D action-adventurespil baseret på tegnefilmen af samme navn. Filmen er baseret på Monster High legetøjet. Det er med andre ord et nicheprodukt målrettet de piger, fra ca 8 år og op, der er fans af Monster High universet. PEGI 7. På engelsk.

For at redde Monster High skolen - der er en typisk High School blot med det twist, at alle eleverne er super-trendy og modebevidste monstre som vampyrer, ghouls, zombier osv. - må Frankie Stein og hendes "ghoulfriends" rejse ind i en magisk lampe, der indeholder 12 magiske og uhyggelige verdener. De skal finde 13 stykker af et magisk spejl, der med rund hånd er strøet rundt omkring på de forskellige verdener. Spilleren kan enten spille som Frankie Stein eller en af de andre "kendte" figurer fra serien. Spillet kan i begge versioner spilles af to spillere. Spillet er et simpelt 3D action-adventure, med lette puzzles, simple missioner og meget simpel action. Det er let at gå til og ret hurtigt at komme igennem. Spillets stil og grafik er meget tæt på den fans kender fra Monster High-serien og det er unægtelig en styrke.

Spillet viderefører en årelang tradition om at skabe simple 3D action-adventurespil til børn, baseret på et populært og i forvejen kendt univers. Spillet låner elementer fra Lego-spillene og kombinerer dem med simple platformselementer, som man måske kender fra de gamle Tomb raider-spil.

Monster High vil umiddelbart kun henvende sig til piger, der er bekendt med universet og figurerne. Men de vil så få et let tilgængeligt og enkelt børnespil at more sig med.


The libraries' assessment

d. 20. Nov. 2013

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 20. Nov. 2013

Nintendo DS. Adventurespil. Monster High - 13 wishes henvender sig til børn på 6-10 år, nok primært piger, som godt kan lide Monster High-dukkerne. Der er dansk tekst i spillet, hvilket er en stor fordel. Pegi på 7 er fint, men ikonet for vold er unødvendigt. Spillet er forholdsvis nemt, for hvis man dør, bliver man bare genoplivet igen. Til gengæld er der en del udfordring i at finde rundt i banerne og komme videre til næste level.

Man skal finde 13 magiske spejlstykker for at redde Monster High-skolen og dens elever fra mørke kræfter. Man starter på skolen og bevæger sig rundt på 10 forskellige levels, fx oase, pyramider, ruiner og en uhyggelig krypt. Grafikken er en smule grynet, men udmærket. Der er stemningsskabende, arabisk inspireret baggrundsmusik, men ingen tale i spillet. I starten kan man kun være Frankie Stein, men efterhånden får man adgang til at vælge flere personer fra Monster High, så man i alt har 6 personer at skifte imellem, afhængig af opgavernes karakter. Personerne har forskellige evner, fx kan Lagoona Blue svømme. Man går, hopper, svømmer og klatrer for at komme forbi de mange forhindringer, og undervejs samler man bonusgenstande op og bekæmper mystiske dyr.

Bibliotekerne er tidligere blevet tilbudt Monster High - skultimate roller maze (2012) til NDS, som var et temmeligt ensformigt rulleskøjte-racerspil. Denne Monster High-titel er markant bedre.

Spillet er ikke nyskabende inden for genren, men der er udfordringer nok til rigtig mange timers spil for de mange Monster High-fans.