Books / fiction for children / science fiction

Monsterinvasionen


Description


Science fiction. Jack er en helt almindelig dreng. Altså bortset fra, at zombier og monstre har invaderet byen. Jack er flyttet ind i et træhus, hvor han guffer Oreos, chips og sodavand, og spiller et selvopfundet monsterspil, hvor han skal klare forskellige bedrifter.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 22. Jan. 2019

By

By

Johanne Elvers Madsen

d. 22. Jan. 2019

Jack er en helt almindelig dreng. Altså lige bortset fra, at zombier og monstre har invaderet byen, at hans plejeforældre er rejst, og han er flyttet ind i et træhus i haven. Læs denne bog, hvis du godt kan lide sjove, skøre og spændende bøger. Fra 9 år.

Det er 42 dage siden Jorden gik under. De voksne er forsvundet, og der er ingen kontakt til omverdenen. Det lyder trist, men det er det ikke for Jack, der hænger ud i sit træhus med Oreos, chips og sodavand og spiller et selvopfundet monsterspil med bedrifter som "stjæl hatten fra fem zombier". I starten er han alene, men han får fat i sin bedste ven, den nørdede og kloge Quint. De møder også skolens bølle, Dirk, og finder June del Toro, som Jack synes er sød. Sammen laver de træhuset endnu sejere og sikrere, og de hygger sig i den post-apokalyptiske by, selvom de også lige må klare kæmpemonstret Blarg. Det er 1. bog i ny serie, og første gang vi får Max Bralliers bøger på dansk.

Jack fortæller direkte til læseren, og man føler sig hurtigt som en del af historien. Illustrationerne er humoristiske, og er flere steder små tegneseriesekvenser. De skøre monstre og tegningernes kommentarer til Jacks fortælling gør bogen virkelig sjov, samtidig med den er spændende og velfortalt.

Skør og sjov på samme måde som Drengen der fik ting i hovedet - "de mystiske øjne"Wimpy Kid. Bind 1 : Ikke en dagbog. Bogen er som Wimpy Kid. [Bind] 1 tilsat zombier og monstre, selvom Jack er (lidt) sejere end GregSkør og sjov på samme måde som Drengen der fik ting i hovedet - "de mystiske øjne". Bogen er som Wimpy Kid. [Bind] 1 tilsat zombier og monstre, selvom Jack er (lidt) sejere end Greg.


Weekendavisen

d. 1. Mar. 2019

By

By

Emil Blichfeldt

d. 1. Mar. 2019