Books / fiction / dramatik

Montanus : et syngespil frit efter Ludvig Holberg


Description


Syngespil. Den kløgtige bondestudent Rasmus Berg vender efter studierne tilbage fra København til sin landsby som Erasmus Montanus. Men han har forandret sig, og hovmod står for fald. 24 roller. Varighed: Ca. 2 timer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. May 2011

By

By

Kent Skov

d. 10. May 2011

For større amatørscener, (musik)skoler og højskoler med ensembler i den mere ambitiøse ende af amatørteater og spillere. Moderniseringen til trods kræver stykket visse forudsætninger eller som minimum en god introduktion, både hos spillere og publikum for at give det fulde udbytte bl.a. på grund af de latinske citater.

Syngespil skrevet til Stevns Amatør Scene frit over Holbergs komedie Erasmus Montanus. Det forholder sig, bortset fra sangene, ret trofast til forlægget. Sproget er moderniseret, men har bibeholdt det arkaiske præg og den særlige "holbergske" tone. Stykket handler om provinsbydrengen Rasmus Berg, der efter at have studeret i København vender tilbage til familie og kæreste som en hoven og opblæst akademiker, men må erkende at klogskab ikke altid er nok for at klare sig. Spillet er i to akter og veksler mellem talt tekst og 15 indlagte sange, der er en aktiv del af handlingen og bærer flere af stykkets centrale "disputter" mellem Erasmus og den lokale provinsbys beboere, bl.a. med den lige så opblæste degn Per og den bondesnu bror Jacob. Der er ikke noder til den ledsagende musik, som skal anskaffes særskilt. For 24 spillere og en spilletid på 1 time og 45 minutter.

Grethe Fischer står også bag sangene i syngespillet Nisseskæg og Hurlumhej for mindre børn. Som syngespil med historisk ramme findes også et om H.C. Andersens barndom: H.C. Andersen - en dreng i Odense.

Holbergs kendte komedie omsat til syngespil for større amatørensembler, fx højskoler o.l.



Information and editions