Forfriskende debutdigte til alle som læser digte. Om hverdagens mange nuancer spejlet i en sjællandsk mors e-mails til sin voksne søn.
Debutdigte født af en søns udfordring til sin mor om at skrive digte. Hans anonyme forfatter-mor tager udfordringen op og sender i 3 år e-mails med prosadigte til sin søn. Det bliver nu til en digtsamling, hvor omdrejningspunktet er en mors hverdag. Her er digte om madlavning, hvor "mor skrev digte/ og far lavede mad/ den arbejdsdeling kunne mor godt lide/ ellers kunne de da også bare spise rugbrød." Der er digte om relationerne til sønnen, bekymringerne og glæderne i en mors perspektiv. I digtene er der "dårlige nøgledage" og søster til søster humor, da en havenisse tilsyneladende ringer på døren. Der er nabobesøg og opfordringer om at stille op til menighedsrådet.
Forfriskende dejlig samling af debutdigte. Digtene er letforståelige og har en tone af det humoristiske overskud, der ofte hjælper os alle igennem den hverdag som kan synes grå, men som i høj grad brydes af de nuancer livet altid består af. På forsiden af bogen ikke tilfældigt en kaktus med torne måske som en antydning af den kant digtene fra denne mor også har.
Ideen med e-mails fra mor til søn i digtform er sjov og unik. Andre digte fra en mors synsvinkel er fx NyfødtSagde mor af Signe Møller Langtved eller Sirowitz Sagde morIdeen med e-mails fra mor til søn i digtform er sjov og unik. Andre digte fra en mors synsvinkel er fx Nyfødt af Signe Møller Langtved eller Sirowitz .