Som den sidste overlevende "Striver" er det nu op til dig at nedkæmpe de syv monstrøse "acolytes", der har overtaget din verden. Et 2D horrorpunk adventurespil for unge og voksne fans af soulslike-genren.
I spillet skal du kæmpe mod utallige groteske og monstrøse væsener, der alle er ude på at slå dig ihjel. I kampe, som ofte er meget blodige, skal du som i andre soulslike-spil altid være varsom med at balancere din stamina, som både bruges til angreb og til forsvar, og en enkelt overmodig beslutning kan være nok til at fejle. Spillerens ultimative, men i starten ret gådefulde mål er at nedkæmpe de syv besatte acolytes, syv frygtelige boss-monstre, med hver deres baggrundshistorie. Du kan bruge mange forskellige slags våben og evner, mens du går på opdagelse i spillets mørke og dystre omgivelser.
Spillet er desværre et meget bedre actionspil på papiret, end det er i virkeligheden. De elementer spillet har er gode, men overfladiske, så spiloplevelsen føles aldrig særligt dyb. Selvom der er rigeligt med forskellige slags fjender at slås med, føles det meste af spillet hurtigt som "mere af det samme", og spillets menuer er ikke specielt gode til at forklare dig hvordan det hele virker, hvilket kræver meget tålmodighed af spilleren. Men den Lovecraft-inspirerede verden, pixelerede grafik og stemningsfulde musik er ret flot lavet. PEGI: 16 og ikon for vold.
"Morbid" er meget tydeligt en blanding af spilelementer, design og stemning fra spil som BloodborneDark souls - remastered, Dark souls (Playstation 4) og Diablo-serien"Morbid" er meget tydeligt en blanding af spilelementer, design og stemning fra spil som Bloodborne, Dark souls (Playstation 4) og Diablo-serien.