"Det er en af PJ Harveys producere, Rob Ellis, der har produceret og givet bandet et kødeligt, men også af og til et ret så kunstnerisk udfordrende udtryk ... 11 sange (...) fulde af elguitarer som stratosfæriske svejseflammer eller støjsokler, man kan bygge broer på. Af trommer tæsket med en sej rytmisk nerve, der dækker hele frekvensområdet og dermed sangenes hele knoglestrukturer. Og dertil narkodøsige, stolt vrængende, desperat skregede eller smukt korsvungne vokaler. Generelt er den basløse trio - altså en trommeslager og to elguitarister - i stand til at flå et væld af klangfarver og landskaber ud af deres sangkatalog ... Nogle gange savner jeg lidt skævere riffs og også gerne mere ukonventionel, løsrevet sangskrivning, tak. Men når det er bedst, så er More Nothing en moden vrængen, en velovervejet fuckfinger, et flot knottent uvejr, en godt groundet ynde".