Music / rock

Morgenrødens helvedesherre


Reviews (3)


Heavymetal.dk

d. 20. Mar. 2022

By

By

Jonathan Pichard

d. 20. Mar. 2022

"Jeg havde nok forventet mere af Morgenrødens Helvedesherre, eller rettere: jeg havde forventet noget andet. Noget storladent, noget episk og måske endda noget smukt, i stil med Caladan Broods debut Echoes of Battle, Obsequiaes The Palms of Sorrowed Kings eller sågar Véhémences Par le Sang Versé. Jeg havde ikke forventet en omgang knallert-black med momenter af fløjtespil. Denne fejlslagne forventningsafstemning skal dog absolut ikke ligge Heltekvad til last, da det udelukkende er mit problem, og det ændrer ikke på, at Ole, Simon og Simon har lavet en voldsom udgivelse, der med sin charmerende retro-/DIY-lyd nok skal klare sig flot på den danske scene, for selvom vi ikke er ude i noget storladent eventyr, og ej heller en genopfindelse af den dybe tallerken, så er der ikke noget andet band i Danmark, der gør, hvad Heltekvad gør - så bravo!".


Undertoner

d. 24. Mar. 2022

By

By

Daniel Niebuhr

d. 24. Mar. 2022

"Morgenrødens helvedesherre er et yderst gennemført værk, der heldigvis kender sine styrker bedst, og som ligeledes er yderst bevidst om, hvor længe førnævnte belejring skal vare. Det bliver derfor aldrig en hverken langsommelig eller forudsigelig affære, men byder i stedet på en fortrinligt professionel udførelse af et musikalsk koncept, der både er udtænkt og udført mange gange før - men som endnu ikke har taget sig lige så godt ud på hjemlige breddegrader".


Devilution

d. 25. Mar. 2022

By

By

Tobias Holst

d. 25. Mar. 2022

"'Morgenrødens Helvedesherre' spænder kun over 35 minutter, hvilket ærligt talt føles som alt for lidt. De ulige elementer blandes strålende, og hvor de middelalderlige indslag nogle gange føles som Monty Python, lyder de i 'Du skæbnesvangre stund' mere som Gaë Bolg and the Church of Fand, hvilket i udpræget grad skal læses positivt. Selv et lille breakdown findes på 'Fornægter din æt',og er et frisk pust, der baner vejen for nytænkning i selv ortodoks black metal. Skotte, Frenning og Luk har lavet endnu en god plade, og det er vi måske efterhånden kommet til at forvente af dem. Heltekvad skuffer ikke, men understreger blot hvorfor vi lever i gyldne tider her i landet. I hvert fald på denne front".