Games / computergames

Mortal kombat


Description


Actionspil. Kampspil i den brutal Mortal Kombat-serie. Denne udgave indeholder originalspillet samt alle hidtidige DLC-pakker, dvs. download-materiale fra Playstation Network. Indeholder de klassiske kæmpere: Skarlet, Kenshi, Rain samt Freddy Krueger, ham morderen med kniv-handsken fra A nightmare on Elm Street-filmene. Derudover er der 15 klassiske skins fra de helt oprindelige Mortal Kombat-spil og tre såkaldte fatalities, dvs. ekstra blodige dødssekvenser, med Scorpion, Sub-Zero og Reptile.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 14. Apr. 2011

By

By

Finn Christiansen

d. 14. Apr. 2011

PS3, Xbox 360. Klassisk kampspil i 2D. Seriens kendetegn er blod og lemlæstelse, så målgruppen er unge fra 15 år. Sværhedsgraden er trinvist stigende, men kan indstilles, så startniveauet i det mindste er overkommelig for alle. Sproget er engelsk. PEGI: 18. Ikoner for grimt sprog og vold.

Nærværende spil er niende titel i den berygtede Mortal Kombat-serie. Det er et remake af seriens første tre spil - men det er ikke de tynde historier eller Mortal Kombat-mytologien, som serien er elsket og hadet for. Det er derimod den brutale vold, som i dén grad er over-the-top. Volden virker næppe skræmmende for nogen i målgruppen. Den er tværtimod et underholdende element, særligt i multiplayer, hvor der er noget fedt ved at ydmyge sin modstander. Fx ved at kløve ham på langs og grine hånligt. Kamp-teknikken er meget kompleks. De mange velkendte figurer har hver deres specialer og svagheder. At mestre bare én figur kræver timers fordybelse. Grafikken er tro mod seriens stil, men naturligvis krydret med moderne grafisk højglans. PS3-spillere kan med et kompatibelt tv opleve kampene i 3D - men da spillet jo foregår i et 2D-miljø, er det kun grafisk lir. Mere interessant for PS3-ejerne, er at Kratos fra God of War-serien er på gæstevisit. Online-kampe kræver et online-pass til begge konsoller, og er derfor ikke muligt i udlånssammenhæng.

Street Fighter-serien byder på hurtigere (og ublodig) kamp-action, og er derfor modpolen i kampspil-genren.

Om man kan lide den blodige stil eller ej, så byder dette vellykkede kampspil på udfordringer, fordybelse og glimrende underholdning.


The libraries' assessment

d. 5. Mar. 2012

By

By

Finn Christiansen

d. 5. Mar. 2012

PS3, Xbox 360. Kampspil i den klassiske 2D-stil. Spillet er ekstremt blodigt, så målgruppen starter ved 15 år. Sproget er engelsk - det er dog mest næverne der taler. PEGI: 18 og ikoner for vold og sprog.

Mortal kombats basale indhold er beskrevet i tidligere materialevurderinger (faustnumre 28743890 og 28743904). Her er mere indhold til dette vellykkede, men også enormt blodige, kampspil. "Komplete edition" indeholder, udover originalspillet, alle hidtidige DLC-pakker, dvs. download-materiale fra hhv. Playstation Network eller Xbox Live. Pakkerne indeholder de klassiske figurer: Skarlet, Kenshi, Rain samt Freddy Krueger, ham morderen med kniv-handsken fra A nightmare on Elm Street-filmene. Derudover er der 15 klassiske skins fra de helt oprindelige Mortal kombat-spil og tre nye såkaldte fatalities, dvs. ekstra-ekstra blodige dødssekvenser, med Scorpion, Sub-Zero og Reptile. PS3-versionen giver stadig mulighed for effektfuld 3D på 3D-tv.

Sammenlignes "komplete edition" med originalspillet, er de to spil stort set ens - men for kendere af spillet er der stor forskel. Spillets koncept involverer netop kun figurer, deres særlige moves samt de blodige fatalities, som man kan more sig med.

Mortal kombat-serien har til alle tider være udskældt, men også meget populært. Denne udgave giver seriens fans, og dem er der mange af, mere indhold, og spillet er derfor værd at overveje.


Game reactor

Nr. 118 (2011)

By

By

Kim Visnes

Nr. 118 (2011)