Games / computergames

MotoGP 13


Description


Racerspil. Kør motorcykelrace på alverdens baner i kampen om tidsrekorder, guldet og om at komme til tops i MotoGP-ligaen. Du starter ud som nybegynder på de små motorcykler, men som du bliver bedre låser du op for baner, grej og maskiner. Og kører du rigtig godt, er der en kontrakt med et topprofessionelt hold i sigte.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. June 2013

By

By

Peter Martin Jørgensen

d. 21. June 2013

Xbox 360, PS3. Motorcykelracerspil for de fleste. Det er let at gå til og svært at mestre. Sproget er engelsk. PEGI 3. Fra 10 år.

Her har vi endnu et spil i "MotoGP"-serien der tager udgangspunkt i de internationale motorcykelligaer MotoGP, Moto2 og Moto3. Der bruges kørere, hold fra de faktiske ligaer. Som spiller vælger man mellem tre modes. Hurtigt spil, grand prix eller karriere. Løbsdelen foregår på verdens racerbaner, hvor man i indædt kamp kæmper om førstepladsen. Man klamrer sig til motorcykler, mens man forsøger at forfine sin køreteknik til at vinde. Umiddelbart er spillet let at gå til, men efterlader plads til forbedring. I karrieredelen starter man ud som grønskolling, og med sejre og løbserfaring kæmper man sig op ad rangstigen og laver kontrakt med vindende hold. Der er en lang række muligheder for at indstille spiller og motorcykler efter egne ønsker, og som spillet skrider frem, låses der op for baner, grej og maskiner. Multiplayer foregår i splitscreen eller i online mesterskaber. Kontrollen kan indstilles i realismeniveauer, så der er udfordringer for alle. Lyd og grafik er langt fra hvad man kan forvente. Der er enkelte grafikfejl, og især fartfornemmelse og baner virker sært livløse.

Tidligere udgivelser i "MotoGP"-serien findes på bibliotekerne. "SBK Superbike"-serien ligner en del.

MotoGP 13 er et over middel racerspil, der vil give fans af genren timers morskab. Desværre virker spillet en smule bedaget, og er ikke nogen nødvendighed i spilsamlingen.