Sherlock Holmes er 93 år gammel og prøver at genkalde sine sidste sager, men hukommelsen har stadig flere huller. En ny vinkel på mesterdetektiven for de, der er til personlige, psykologiske dramaer snarere end krimier.
Holmes har levet 35 år på landet i Sydengland og beskæftiget sig med biavl. Han trak sig tilbage efter en uheldig udvikling i den sidste sag. Han er gode venner med husholderskens dreng, der knytter sig til ham. Der er en vemodig tone i filmen, der er et opgør med nogle afgørelser, Holmes traf. Beslutninger der havde store konsekvenser for andre mennesker. Her ved livets slutning beslutter han at handle anderledes. Samtidig skildrer filmen også det vanskelige ved at blive rigtig gammel, den tiltagende demens og magtesløshed hos den gamle mand. Holmes spilles af Ian McKellen, der er mest kendt for sin rolle som Gandalf i Ringenes herre. Filmen er instrueret af amerikanske Bill Condon, der også har lavet et par Twilight-film.
Fin og vemodig film om det at blive gammel og gøre op med fortiden. Ian McKellen ser en anelse for gammel ud til at spille den yngre Holmes, som man ser i flash-backs. Men som gamle Holmes spiller han virkelig godt.
Der er lavet utallige film med Holmes, bl.a. i nyere tid Sherlock HolmesSherlock instrueret af Guy Ritchie. En tv-serie med Cumberbatch Sherlock (Sæson 1) foregår i moderne tid. Filmen her følger bøgernes tidsregning og fokuserer på det at blive gammel snarere end krimiplotDer er lavet utallige film med Holmes, bl.a. i nyere tid Holmes instrueret af Guy Ritchie. En tv-serie med Cumberbatch (Sæson 1) foregår i moderne tid. Filmen her følger bøgernes tidsregning og fokuserer på det at blive gammel snarere end krimiplot.