Books / fiction for children / roman

Muddermonstret kommer


Description


Gyser. Eddie og hans venner forsøger at gøre deres skolekammerat, Courtney, bange. De lokker hende ned til Mudderbækken, hvor Eddies storebror og to venner er klædt ud som monstre.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 3. Feb. 2000

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 3. Feb. 2000

En ikke særlig gysende historie om Eddie og hans venner der forsøger at skræmme livet af klassens modige pige, Courtney. De lokker hende ned til Mudderbækken, hvor Eddies storebror og to venner forklædt som legendariske muddermonstre, baseret på en gammel myte, skal forskrække Courtney, mens Eddie og de andre får sig et grin. Sådan går det ikke. Muddermonstrene findes, og Courtney ender med at trække det lange strå, hun går til slut rundt og praler med at der findes monstre og at hun nu har set dem. Historien er ikke præget af splat og blod, men er i virkeligheden en lidt omstændelig, men ikke helt ueffen historie om en gruppe skolekammerater og deres indbyrdes drillerier. Det handler om mod og at indrømme hvad man er bange for – edderkopper, slanger eller andet. I virkeligheden tror jeg Eddie er forelsket i Courtney, men det er jo en gyser, så "det" er der ikke noget af. Der er ikke megen personkarakteristik, men megen handling og dialog. Trofaste læsere fra 11-12 år af serien hænger sikkert på her. Forsiden er i forhold til indholdet overdrevet, tre zombieagtige skikkelser rejser sig i et diset rødglødende landskab.


The libraries' assessment

d. 3. Feb. 2000

By

By

Lasse Andersson (skole)

d. 3. Feb. 2000

En noget klichefyldt gyser med en tynd slutning. Drengen Eddie er voldsomt irriteret på den dygtige og modige Courtney. Hun får altid Eddie og hans venner til at ligne tøsedrenge. Eddie forsøger flere gange at gøre Courtney bange, men alle hans planer mislykkes. Til sidst lokker han Courtney ned til Mudderbækken, hvor det siges at nogle monstre ved særlige lejligheder dukker op. Monstrene kommer – alle bliver bange og løber deres vej. Et noget fattigt klimaks. Egentlig uhyggelig bliver bogen aldrig, men en del af Eddies forsøg på at gøre Courtney bange er ganske spændende. Forsiden viser en dyster sump med nogle slimede monstre - den skal nok lokke læsere til. Genren er populær, så bogen skal nok blive læst. Rutinerede gyserlæsere bliver uden tvivl skuffede. Bogen kan læses fra 5. klasse. Forfatteren står også bag de fjorten andre titler i serien Gåsehud.



Information and editions