Books / fiction for children / roman

Muffy's lov


Description


Poul Christian og Natasja på 12 og 13 år bliver tvunget til at tage på en primitiv ferie ved Vesterhavet sammen med morfaderen. Her kommer de bestemt ikke til at kede sig.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 16. Sep. 1998

By

By

Jytte Kjær Schou

d. 16. Sep. 1998

Forfatteren, der har en række fantasy-romaner for børn bag sig, har her forsøgt sig med en ikke særlig vellykket blanding af satire og spændingsroman, henvendt til børn fra ca. 11 år. Forfatteren ironiserer over fortravlede, selvoptagede voksne, der kun tænker på at tjene penge og forbruge dem for at imponere deres omgivelser, og som helt forsømmer børnene på det menneskelige plan. Børnene, Poul Christian og Natasja på 12 og 13, er godt på vej til at blive tro kopier af forældrene. Som modsætning hertil har vi en varm og menneskelig morfar, der er stået af ræset og har fundet frem til gamle, fundamentale værdier. Da morfaderen tager de forvænte børn med på en primitiv ferie ved Vesterhavet, er der lagt op til ballade, men morskaben fuser lidt ud, for børnene tilpasser sig hurtigt og ret smertefrit. Et indlagt spændingsmoment med nogle voldelige nynazister, der forfølger morfaderen og børnene virker temmelig påklistret.


The libraries' assessment

d. 16. Sep. 1998

By

By

Mogens Bille (skole)

d. 16. Sep. 1998

Efter fire års pause udkommer forfatteren i en for ham ny genre: børnekrimien. Hidtil har vi læst science-fiction og fantasyfortællinger fra hans hånd - f.eks. Regnbuebøgerne fra 1985 og Det eventyrlige Karaganda fra 1993. I denne nye genre hører vi om de to søskende, Poul Christian ( kaldet PC ) og Natasja, der kommer fra et Hellerup-overklassemiljø. Sammen med deres morfader - kaldet Muffy - kommer de på gammeldags campingtur til et lille fiskerleje i Vendsyssel, da deres forældre svigter aftalen om en USA-tur. Men sammen med Muffy får de en begivenhedsrig uge blandt stoute fiskere og bønder, og en modbydelig nynazistisk bande, der har fået kig på den smukke og iøjnefaldende Natasja, men de får deres velfortjente bekomst. Forfatteren viser som i sine tidligere udgivelser fin fornemmelse for sproget, der letløbende fylder de godt 100 sider. Miljø og personkarakteristik er på det mere overfladiske niveau, som det jo ofte kendes fra genren. Og så generer det mig, at den 59-årige morfader postuleres at have deltaget i modstandsbevægelsen under 2.verdenskrig. Selv Churchillklubben rummede ikke så små børn. Hyggelig, tilforladelig selvlæsningsbog fra 4.-5. klassetrin.