Det er 15 år siden Muhammad Ali boksede sin sidste kamp og 20 år siden, der udkom en bog på dansk om ham. Det var selvbiografien Sandheden om mit liv og Frits Ahlstrøm Bogen om Muhammad Ali.Nu har den alsidige "reporter" Kurt Thyboe så skrevet et beundrende, ja nærmest kærligt portræt både af bokseren og af mennesket uden for ringen. Det går temmelig dybt og virker meget ærligt. Hantrækker på et væld af kilder, som meget flittigt bliver citeret. På den måde får vi også myterne om Muhammad Ali præsenteret i rigeligt mål. Bogen er rimeligt forsynet med sort/hvide fotos uden atvære overlæsset. De er omhyggeligt udvalgt, så de passer til teksten. Bagerst er der en kronologisk liste over alle Muhammad Alis professionelle kampe. Stoffet er episodisk skildret med dybfacination af helten, og forfatteren svinger sig sprogligt helt op under skyerne, men det er nok mest de læsere, som kan huske Muhammad Ali, der vil låne bogen. Den vil ikke sige de unge så meget.