I forlagsserien er tidligere bl.a. udkommet Moses og jødedommen, 2002. Om religionen islam er der i de senere år udkommet flere bøger, fx i samme forlags udmærkede serie fra 2001-2002: Religion og kultur, og i den mere omfattende bog Islam fra 1996. Bedømte bog adskiller sig ikke i det væsentlige fra andre bøger for børn om islam. Oplysningerne om Muhammed svarer stort set også til det man finder i andre bøger, men bogen er lidt lettere og går mindre i dybden. Det gør den nogle steder noget summarisk, og der er fx ikke oplysninger om forskellige retninger indenfor islam. Bogen kan læses af børn fra 11 år. Layoutet er indbydende og overskueligt. Teksten er klart formuleret, sat i en stor åben sats. I faktablokke er trykt fx citater, skriftsteder og oplysninger om personer og steder. Farveillustrationer er velvalgte tegninger, kort og fotos. Der er ordforklaring, adresser, websteder og register. Udover afsnit om Muhammed fortæller bogen bl.a. om de hellige tekster, de hellige steder, hvad troen betyder for den enkeltes liv og om ritualer ved særlige begivenheder. Teksten er oplysende og ser ikke på religionen ud fra et bestemt synspunkt. Farveforsiden viser Kab́aen i Mekka, bagsideteksten oplyser om bogens indhold.