Multiply

"Trods samarbejde med erfarne kræfter som Rick Rubin og Pharrell er det bortset fra den fine Tenerife Sea lykkedes Sheeran at begå en banal gang fersk og blodfattig omgang guitar-pop, der sikkert nok skal begejstre på børne- og tweenageværelserne".

"Ed Sheeran har et instinktivt sangskrivertalent og en vidtrækkende vokal, og det har gjort den unge englænder til en kommerciel magtfaktor. Debutalbummet "+" fra 2011 er solgt i 4 mio. eksemplarer, og det nye album drøner allerede ud ad hitsporet med de kort betitlede "Sing" og "Don't". Den første handler om en bytur med masser af alkohol- og ryger-eufori og er en fortrinlig poptummelumsk træffer lavet i selskab med en af tidens store hitskabere, Pharrell Williams. Den klaskende elegance i "Sing" er fuldstændig kalkeret fra Justin Timberlake, men Sheeran er til gengæld oppe på siden af sit forbillede ... Sangeren er charmerende ligefrem, men virker også uredigeret og sludrende. Han er et rodehoved, der både vil være singer/songwriter og en slags rapper ... Talentet er stort, så vi burde kunne forvente mere fokuseret kvalitet, når han bliver ældre og forhåbentlig skærer ned på det anselige indtag af daglige sjusser. Han magter i hvert fald folk-storhed, når han tvinges til atseud over sin egen kendis-næsetip".

Read review

"Man kan (...) ikke høre, at Sheeran selv hygger sig med gamle Motown-plader. Han er mere folk og rock end den r'n'b, han prøver at omfavne. Men han synger helhjertet, så spidserne stritter i sin røde rodebunke af et hår. Som rapper har Sheeran ingen funk og minder på 'The Man' og i andre dagbogsnoter om The Streets, der også var i øjenhøjde med sin virkelighed - og mere et snakkehoved end stepdans på gloser. Således giver Sheeran os hanrejens bitre bekendelser på 'Photograph', og den unge mand er sendt til tælling på 'I'm a Mess'. Kærligheden er benzinen her, men oktantallet i erkendelserne er lav".

Read review