Mumitrolden redder vintersøvnen

Denne viderebearbejdning af det legendariske Mumiunivers har kun meget lidt til fælles med Tove Janssons forlæg. Man kan ellers let få indtryk af, at dette er en modernisering af én af de kendte Mumihistorier, da forfatternavn ikke er angivet på forsiden, og da heller ikke bagsideteksten angiver andet. Det er det imidlertid ikke, men derimod en helt ny, selvstændig historie, hvor alene figurerne har tjent som inspiration. Historien om Mumitrolden, der sammen med Snif skal på jagt efter brænde midt i den isnende vinter, er en sød lille historie, men den rummer ingen af de underfundigheder eller skæve vinkler, som man ellers forbinder med Mumiuniverset. Heller ikke Lille My er til at genkende - hvis det da ikke lige var på udseendet. Men hvis man skruer ned for de "klassiske Mumiforventninger" er der såmænd tale om en udmærket lille billedfortælling for de 3-7 årige, en historie, som både er klart fortalt og sødt og effektivt tegnet.

Read the full assessment

Den 5. Mumibilledbog, forfattet og illustreret af Harald Sonessons. Og som det er skrevet i tidligere lektørudtalelser, er Sonesson blot inspireret af og langt fra tæt på Mumiernes oprindelige univers. Men når det så er sagt, er Mumitrolden redder vintersøvnen en sød lille historie, som uden tvivl vil gå rent ind hos de 3-5 årige billedbogsbørn. Mumitrolden vågner en vintermorgen, fordi huset er iskoldt, ilden er gået ud og brændet skal hentes i brændeskuret på bjerget. Han begiver sig af sted på ski, og Snif, som er den næste der frysende vågner, følger efter. Sammen får de konstrueret en skislæde, og på toppen af en mægtig brændestabel suser de ned og direkte ind i kælderdøren og ned i kælderen - efter at have nedlagt My på vejen. Huset bliver igen varmt, søvnen kan fortsætte for alle undtagen Mumifar, som spekulerer på hvad det var for et jordskælv, der vækkede ham. Tegningerne er i dæmpede akvarelfarver, optrukket med en sort konturstreg og fungerer fint til historien. En hyggelig, overskuelig og sjov vinterbilledbog, og efter min smag er Sonessons version af Mumierne langt bedre end de tidligere billedbøger af Hebert/Rasi, både i tekst og illustrationer.

Read the full assessment