Books / fiction for children / roman

My er syg


Description


My er syg og ligger i sengen. Far, mor og mormor hygger med hende. Måske så meget at My vil blive i sengen, efter at hun er blevet rask.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. May 2014

By

By

Kirsten Thorning Thagaard

d. 9. May 2014

To letlæsningsbøger i serien Min første bog til læsetræning i 1. klasse (fra 6 år).

To meget genkendelige hverdagshistorier om pigen My. I My på høje hæle leger My med mors sko. Hun udvælger et par sko med meget høje hæle. Derefter går hun ud på vejen og leger med Freja, men det er svært at lege med højhælede sko på, og My falder og kommer på sygehuset. Hun får gips på benet. I My er syg har My ondt i halsen og ligger i sengen. Far, mor og mormor gør alt, hvad de kan, for at underholde hende. Hun ser også mange film. Hun hygger sig måske lidt for meget! Men en dag begynder hun at kede sig i sengen. Hun er rask og står op. Teksten er sat med store typer i korte linjer. De mange udtryksfulde illustrationer bærer begynderlæseren fornemt gennem bøgerne. Forsiderne og bagsideteksten giver et godt billede af bøgernes indhold. Layoutmæssigt henvender bøgerne sig primært til piger. Der er opgaver til bøgerne på forlagets hjemmeside.

Der findes mange letlæsningsbøger med piger for målgruppen, fx serien Seje Selma. Sygdomsproblematikken findes i Bo er syg.

To søde og genkendelige historier for begynderlæserne i 1. klasse. Alle kender til at kede sig i sygesengen, og mange piger eksperimenterer med mors tøj og sko.