Tag rollen som enten helt eller skurk i kampen for retfærdighed eller imod menneskeheden. Mød dine modstandere i arenaen og vind point og rang, som gør din figur stærkere. Fra 10 år.
My hero one's justice bygger på Anime-serien My hero academia. Det er et action/kampspil som foregår i en verden hvor alle har en eller anden superkraft, kaldet Quirks. Man vælger sin karakter blandt de mange kendte fra Anime-serien. Man vælger også sin egen vej til retfærdigheden, hvad enten det sker i en skurkerolle, der har til formål at udrydde menneskeheden eller i en helterolle som beskytter de svage. Spillet foregår primært i en arena, hvor man bruger sine superkræfter/Quirks over for modstanderen. Den primære spilmode er campaign, hvor man enten kan vælge heltens eller skurkens rolle. I fx helterollen starter man helt fra bunden på Hero School og kæmper sig frem til toppen og lidt samme model er valgt i skurkerollen. Efterhånden som man vinder sine kampe stiger man i graderne og tjener point, som man kan opgradere sin karakter med. På japansk med engelske tekster.
Gameplay er simpelt at gå til og det fungerer godt i det arena-brawler setup, der er spillets kerne. Spillet vil tiltale fans af genren og appellere til kampspils-interesserede. Man kunne dog godt have ofret en dubbing til engelsk på spillet, som er på japansk. PEGI: 12 og ikoner for vold og grimt sprog. Fra 10 år.
Mest kendte spil i genren er Dragon ball-serien og Naruto: ultimate ninja-serien, som begge er repræsenteret på bibliotekerne.