Books / fiction for children / gå på opdagelse

Myldrebog : hvor er pizzabuddet?


Description


Billedbog. Kan du finde pizzabudet - og alle de andre ting, som er gemt på siderne - i Lego City? Find også 10 forskelle på nogle af billederne.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 6. May 2013

By

By

Torben Wilhelmsen

d. 6. May 2013

Kig-og-find-bog til børn fra ca. 5-10 år. De yngste skal have en voksen til at hjælpe med at læse teksten højt, om hvad man skal finde.

I 2012 udkom kik-og-find-bogen Myldrebog : find tyven!, og her er så en ny finde-bog efter samme koncept. I den nye bog er det et pizzabud, vi skal finde. Bogen består af 12 opslag, hvor man skal finde pizzabudet og en lang række andre ting. I en del af opslagene skal man desuden finde forskellene i to ved første øjekast ens billeder. Bagest løsninger. Til hvert opslag er der en kortfattet tekst, der fortæller, hvad opgaverne går ud på. "Handlingen" udspiller sig i et Lego City-univers, der mest af alt kan ligne et sted i Nordamerika. Billederne er farvelagte stregtegninger i tegneseriestil, befolket med Lego-figurer og fyldt med detaljer, uden at det bliver alt for svært at finde vores pizzabud. Der er ikke angivet forfatter og illustrator i bogen, som oprindelig er produceret af et polsk forlag i samarbejde med Lego.

Der findes rigtig mange gå-på-opdagelse-bøger for målgruppen. Denne hører hjemme i den lettere ende og kan emnemæssigt minde om bøger som Min første myldrebog om trafikken, 2012 eller Kig og find 1001 ting i byen, 2010.

Der er et umætteligt behov for kig-og-find-/gå-på-opdagelse-bøger, eller hvad vi nu skal kalde dem. Denne føjer ikke noget nyt til genren, men vil i kraft af Lego-universet og de mange Lego-figurer have stor appel til målgruppen af 5-10-årige, der vil kunne få megen tid til at gå med bogens opgaver.


The libraries' assessment

d. 23. May 2012

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 23. May 2012

Myldrebog : find tyven henvender sig til børn fra 4-10 år. De yngste børn vil have brug for en voksen formidler til at læse højt om hvilke ting, de skal finde.

Her er en findebog med de populære figurer fra Lego City-klodserne. Bogen består af 6 dobbelte opslag, hvor man skal finde en tyv og 10 andre elementer på siden, samt 6 dobbelte opslag, hvor man skal finde 10 forskelle mellem to billeder. Bagerst i bogen er løsninger på de 12 opgaver. Der er en kort tekst til hvert opslag, men ingen sammenhængende historie. Der er ingen angivelse af forfatter og illustrator i bogen, som er produceret af det polske forlag, Ameet, i samarbejde med Lego. Ameet har produceret bøger med flere andre populære figurer, bl.a. fra Disney, Hasbro og Mattel. Bogen er tidligere udkommet på engelsk, men er nu oversat til dansk. Billederne er farverige og detaljerede, uden at være uoverskuelige, og de formidler ægte Lego-stemning.

Der findes rigtig mange findebøger, og denne er én af de lettere og mere overskuelige af slagsen. Der er i de senere år udgivet en hel del bøger med forskellige Lego-figurer, men der er ikke tidligere udkommet findebøger med Lego.

Behovet for findebøger på bibliotekerne er umætteligt, og denne er rigtig udmærket, uden at føje noget nyt til genren. Fans af Lego - og hvem er ikke det - vil kunne bruge adskillige timer på at gå på opdagelse i de forskellige scenarier fra det velkendte Lego City-univers.