Allehånde mystiske fænomener, som f.ex. den afskyelige snemand, Bermuda-trekanten, UFOer og Atlantis omtales her sammen med parapsykologi, biorytmer, healing, spiritisme, ildgang og mangeandre lignende begreber. Bogen er nydeligt sat op med tospaltet tekst, der brydes af adskillige s/h tegninger og fotos, der knytter sig fint til teksten. Den farvelagte forside dækker med singengivelse af mange mystiske ting bogens indhold godt, og den virker indbydende og spændende. Teksten er kortfattet og er holdt i et klart og uhøjtideligt sprog, og de mange små kapitler gør bogenoverskuelig at finde rundt i. De enkelte emner er hver især behandlet ret kortfattet og kritisk, og de præsenteres både spændende og sobert. Bogen afsluttes med en kort litteraturliste, udvalgtblandt de fornuftigste værker om emnerne, samt et stikordsregister. Denne første samlede fremstilling for børn af et emneområde, der virkelig er populært, vil kunne anvendes fra 11-12 år.