Så er turen kommet til Seeberg i Iben Holks fortjenstfulde forfatterserie, der senest (1984) behandlede Per Højholt i Natur/Retur. - Bogens titel angiver det helhedssyn, red. har bedt de 12forf. betragte forfatterskabet under - og det gør de så, nogenlunde. Bogen er disponeret sådan, at de enkelte værker behandles kronologisk fra Bipersonerne, 1956, til Om fjorten dage, 1981 - og derer mange fine læsninger undervejs, f.eks. Henning Mortensens fortolkning af Fugls føde og bogens to teologers behandlinger af Argumenter for benådning (Karen Horsens) og af forfatterskabetsreligiøse og mytologiske forestillinger (Ole Christensen). Sidstnævnte er et af flere bidrag, der går lidt på tværs i forfatterskabet, som også Chr. Ludvigsens beretning om Seeberg som dramatiker(i samarbejde med Odin Teatret) og J. O. Lefévres portræt af museumsmanden Seeberg. Bemærkelsesværdigt - og ganske sjovt - er Ib Bondebjergs bidrag om Ved havet, hvor han også diskuterer egnestandpunkter i Peter Seeberg. Enideologikritisk analyse, 1972; tingene flytter sig. Bogen giver i alt væsentligt gode fortolkninger og peger på "bruddet" i forfatterskabet omkring Hyrder, 1970, ogden er et uomgængeligt bidrag til Seeberg-litteraturen.