Books / nonfiction for children / erindringer

Når blod bliver tyndere end vand


Description


En beretning om, hvordan Sandra Berkan som 13-årig under en ferie i Marokko bliver gift med en mand, som hendes mor har valgt til hende, og hvordan hun senere trodser sin familie, bryder ud af tvangsægteskabet og gennemfører en uddannelse.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 21. Apr. 2005

By

By

Lotte Lykke Simonsen

d. 21. Apr. 2005

En bog fra den virkelige verden. Pigen (Sadika) Sandra på 13 år, bliver under en ferie i Marokko, tvangsgiftet bort til en mand, hendes mor har valgt til hende. Sandra som ellers har boet i Danmark, bliver tvunget til at blive i Marokko, og oplever nu et sandt mareridt. To år senere kommer hun igen til Danmark, sammen med sin mand. Mareridtet fortsætter, indtil Sandra til sidst formår at løsrive sig og hun bliver skilt. En rystende og chokerende historie, men også en historie med håb og frigørelse. Bogen peger på mange aktuelle temaer i integrationsdebatten. Det er en stærk beretning om kultursammenstød og om de mange kaotiske følelser en ung pige/kvinde drives ud i, når familien svigter. Der findes andre bøger om samme emne, Kærlighedens to ansigter, 2001 og Sibel, 2002, men denne bog placerer sig fint i gruppen, og er også for de lidt yngre læsere fra 11-12 år. Sproget er forholdsvis flydende, og vi får som læser lov til at komme med ind under huden på personerne. Bogens tema er desværre stadig ulykkeligt aktuelt, og bogen giver et tydeligt billede af hvad unge med udenlandsk oprindelse, men med en delvis vesteuropæisk opdragelse, kan være oppe imod.


Børn & bøger

Årg. 58, nr. 6 (2005)

By

By

Maria Eriksen

Årg. 58, nr. 6 (2005)