Forf. har tidligere fået udgivet Min mor - mit jeg og Når mænd elsker : mænds sexuelle fantasier på dansk. Denne bog er disponeret sådan, at der er et kapitel med grunde til fantasier, f.eks.frustration eller mere positive grunde som sexuel stimulering ved forspil eller onani. Dernæst følger "Fantasiens hus", hvor forf. i 16 underafsnit har opdelt fantasierne, som f.eks. anonymitet,underkastelse, forvandling, dyreriget. Næste del omhandler eksempler på fantasiernes oprindelse, skyld og fantasi, samt accept af fantasierne. Hvert kapitel er en blanding af autentiske beretningerom enkelte kvinders fantasier og forf.'s udlægning heraf, som bygger på Freud og den moderne psykoanalyse. Fantasierne har forf. dels samlet ved at interviewe venner og bekendte, dels ved atannoncere i dagblade for at nå en bredere kreds. - Denne bog er som de foregående et omdiskuteret værk, og man kan sætte spørgsmålstegn ved den statistiske værdi og ved forf.'s fortolkning. Tilbagebliver dog enimponerende samling af meget forskelligartede fantasier, som måske kan hjælpe nogle kvinder over deres skyldfølelse i forbindelse med fantasier, og som måske også kan skabe størretolerance over for denne side af kvinders erotiske liv. Bogen er letlæst og vil kunne anvendes i alle biblioteksstørrelser.