Books / fiction / noveller

Nær og fjern


Description


15 science fiction-noveller og et enkelt digt. Kortprosaen er skrevet af danske forfattere, både debutanter og kendte. Emnerne er klassisk science fiction som fx rumrejser, kolonisering, aliens, tidsrejser og alternative virkeligheder.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 24. Sep. 2013

By

By

Frederik Nielsen

d. 24. Sep. 2013

Samlingen er syvende antologi i serien Lige under overfladen udgivet af Science Fiction Cirklen og i år er der så mange egnede indlæg, at de udgiver en mere senere i år. Målgruppen er læsere af science fiction - både voksne og unge, og novellerne egner sig både til opgaveskrivning og som indføring i genren.

15 noveller og et enkelt digt skrevet af forfattere, der prøver kræfter med science fiction-genren. Det er et udvalg af debutanter og kendinge indenfor genren, og temaerne i historierne er repræsentative for genren med rum- og tidsrejser, alternative virkeligheder, aliens, kolonisering og meget mere. Kortprosa egner sig godt til genren som ofte er samfundskritisk og dyster, hvilket også er tilfældet her og som sædvanlig for serien er der både de hardcore sci-fi historier og historier med elementer af sci-fi. Fx er "Mobildoktor" et tankevækkende bud på en fremtid, hvor din mobil bliver din nye læge og "Nær og fjern" om eneste overlevende besætningsmedlem, hvis fly styrter ned på en fremmed planet.

Udgivelserne i Lige under overfladen-serien har mange ens træk og gengangere blandt forfatterne men Science Fiction Cirklen har også udgivet flere novellesamlinger fra enkelte forfattere som Faderens sønner og andre SF noveller af A. Silvestri og Tidsfordærv og andre SF noveller af Gudrun Østergaard, og begge forfattere har bidraget med flere noveller til serien.

Spændende samling af dansk science fiction, der holder kvaliteten fra de tidligere udgivelser.


Himmelskibet

Nr. 42 (2014)

By

By

Niels Gjerløff

Nr. 42 (2014)



Information and editions